Kapitalen i det 21. århundrede

Det er en enestående begivenhed, at en fransk videnskabsmand opnår en kæmpe salgssucces i USA og får rosende omtale fra anerkendte amerikanske anmeldere! Men dette er lykkedes for den franske økonom Thomas Piketty med den engelske udgave af hans bog ”Le Capital au XXIe siècle”. Den afvisende holdning fra ”Wall Street Journal” og ”Financial Times” er forudsigelig, da han kritiserer den frie markedsøkonomi og påpeger, at den skaber øget ulighed. Hans vigtigste tese er, at de store formuer vokser hurtigere end de nationale økonomier. Han hævder, at ulighedens vækst i de sidste 30 år har været særlig markant i USA.

Den globale banksektor med færre og større banker og stadig stigende indtjening bekræfter denne tendens. Det samme gælder for de store globale virksomheder som øger markedsandele og omsætning, så aktionærerne kan opnå en stadig stigende kapitalgevinst på deres investeringer.

Det må i betragtning af ovenstående være tilladt at antage, at Thomas Piketty med sine forskningsresultater har formået at påvise, at den aktuelle udvikling vil have en negativ effekt på den europæiske økonomi. De velstående borgere og de store, multinationale virksomheder bliver rigere på bekostning af menigmand og middelstand.

I Our Manifesto for Europe anbefaler han sammen med 14 andre franske eksperter følgende tiltag:

  1. En fælles indkomstskat i alle EU lande. ”corporate income tax (CIT)”
  2. Oprettelse af et nyt EU kammer / parlament der repræsenterer de nationale regeringer som supplement til det nuværende folkevalgte EU parlament.
  3. Oprettelse af en fælles EU pulje som forvalter EU landenes gæld og administrerer gældssaneringen.

 

Fremtiden må vise om disse anbefalinger kan realiseres og om de har den ønskede i effekt i praksis.

 

 

Hans Ohnemus

Carl Nielsen og Koranen

Til vores første møde havde Parviz taget et digt med af den persiske digter, Saadi, Det handler om, at når én del af kroppen gør ondt, så fungerer resten af kroppen ikke normalt.

Saadi anvender billedet på hele menneskeheden og siger med sit digt, at vi udgør én og samme krop, og når nogen blandt menneskene lider, så er der noget helt overordnet galt for menneskeheden.

Både Parviz og undertegnede syntes, at tanken og digtet passede meget godt på det, vi gerne vil i Samudvikling: skabe fællesskaber på tværs af de normale brudlinjer i samfundet og derigennem være med til at modvirke nogle af de sår og konflikter, som ellers springer op rundt omkring.

Der var et eller andet i det lille digt, som havde både en naivitet og sødme - samt nogle meget korte strofer - som fik mig til at tænke på "Jeg ved en lærkerede". Derfor gendigtede jeg det til Carl Nielsens kønne melodi.

Nu er det så gået op for mig, at der vist nok er en sura i Koranen, som siger noget om, at hvis en del af kroppen lider, så lider hele kroppen. Når man tænker efter, er det jo ikke så mærkeligt, hvis en persisk digter skulle have fundet inspiration i netop den tekst. Det er der sikkert nogle kloge muslimer, der kan svare på, meget gerne med henvisning til, hvilken sura det er, hvis den findes.

Hvis det virkelig er lykkedes at tage en tanke fra Koranen og sætte den til musik af Carl Nielsen, så har Samudvikling allerede lykkedes med en del af sit forehavende: at bringe forskellige dele af verdenskulturen sammen og skabe nye former for mening.

Her er i hvert fald min tekst - og kald den gerne naiv; det skal der nemlig også være plads til:

Vi mennesker er dele
af én og samme krop
ét stort organisk hele
så ens fra tå til top.

Vi kender alle smerte
og lider nogen ondt
for hele kroppen er det
en uro, der går rundt.

Men når vi mærker andre
blir menskekroppen hel
og alle kan forandre
sin egen lille del.

Lockout

Lockout er, ifølge ”Gyldendal, Den Store Danske” et kollektivt kampskridt fra arbejdsgiverside som led i en arbejdskonflikt – et modtræk til strejke. Ved en lockout udelukkes de ansatte fra at arbejde og berøves dermed arbejdsindkomst, indtil parterne enes om en løsning på en opstået konflikt. Lockout etableres hyppigst af virksomheder, som er sluttet sammen i arbejdsgiverforeninger, men enkeltvirksomheder kan også etablere lockout. Fra industrialiseringens fremvækst i anden halvdel af 1800 tallet og langt op i 1900 tallet forekom et betydeligt antal arbejdskonflikter i Danmark, af hvilke et ikke ringe antal var lockouter, fx storkonflikten, der ledte til Septemberforliget i 1899, samt lockouterne i 1911, 1921, 1922, 1925 og 1936. Efter anden verdenskrig er brugen af lockout blevet mere sjælden, fordi lockouter såvel som strejker er overenskomststridige, så længe en kollektiv overenskomst løber, som følge af bestemmelserne i Hovedaftalen § 2 om fredspligt, dels fordi organisationernes styrke gør, at storkonflikter let kan få en stærkt negativ samfundsøkonomisk effekt.     ”forkortet reformuleret gengivelse”

Lockout er et magtmiddel som fortrinsvis er blevet anvendt for at løse arbejdskonflikter indenfor erhvervslivet. En lockout har alvorlige konsekvenser for ansatte og arbejdsgivere. De ansatte taber arbejde og lønindtægt mens arbejdsgiverne taber kunder, ordre og indtjening. Lockout kan dog anses for at være en hensigtsmæssig konfliktløsnings for erhvervslivet, da den har alvorlige konsekvenser for begge parter.

I de senere år er Lockout også blevet anvendt af offentlige arbejdsgivere og dette giver anledning til at spørge om dette kampmiddel er legalt i en demokratisk retsstat. Lockout af lærerne i 2013 havde negative konsekvenser for lærere, børn, forældre og samfundet som helhed, men medførte umiddelbart kun besparelser for KL (Kommunernes Landsforening). Hvis denne lockout på længere sigt ville have medført negative økonomiske konsekvenser for KL, så må man gå ud fra at disse ville blive udlignet fra statens side, da man må antage, at regeringen var primus motor i denne konflikt. De samme overvejelser gælder for den tidligere lockouttrussel overfor sygeplejersker.

Det giver anledning til undren, at ingen af landets dygtige jurister hidtil har beskæftiget sig med denne problemstilling.

 

Hans Ohnemus

 

Falsk varebetegnelse

Skiltene med borgerservice virkede umiddelbart tiltalende, da jeg for nylig skulle hente en bopælsattest på det lokale Rådhus. Men sproget er en spøjs en, da det samme ord kan have flere forskellige betydninger. Jeg har nu lært hvad ordet borgerservice betyder for de ansatte i den kommunale forvaltning.

I modtagelsen på rådhuset oplyste man, at jeg personligt skulle foretage mig følgende handlinger for at få en bopælsattest:

  • Du bør altid have dit nøglekort med, så du kan komme på Nem ID, når dette er påkrævet (en anbefaling til glæde for dem som måtte finde eller stjæle min pung)
  • Gå på nettet på Borger.dk
  • Formulere det specifikke ønske
  • Indbetale 75 kr. via nem ID
  • Print bopælsattesten

 

Da forsikringsselskabet krævede et underskrevet originalbrev fra rådhuset lykkedes det dog efter 10 minutters ophedet diskussion og efter at have indbetalt 75 kroner, at modtage den ønskede attest fra en stresset folkeregistermedarbejder.

Ordet borgerservice bør blot forstås på rette vis, det betyder simpelthen at nutidens borgere skal servicere den offentlige sektor. Denne fremgangsmåde har følgende konsekvenser for borgerne:

  • Den er tidskrævende.
  • Borgerne tvinges til kontinuerligt at øge deres viden indenfor IT området.
  • Borgerne får stigende udgifter til vedligeholdelse af IT udstyr, printerpatroner, papir osv.
  • Alle personlige oplysninger om borgerne er på nettet og dermed nemt tilgængelige for IT leverandører og kompetente hackere.
  • De forenede nationers menneskerettigheder indskrænkes.
  • Den enkelte borgers frihed minimeres.

 

Fordelene for den offentlige sektor er åbenlyse:

  1. Den offentlige sektor sparer arbejdskraft.
  2. Fejl vil for det meste kunne henvises til borgerne.
  3. Den offentlige sektor får færre udgifter.
  4. Kommunens serviceniveau forringes.

 

Serviceborgere er den korrekte betegnelse, hvis kommunerne ønsker, at borgerne skal forstå hvad den offentlige sektor mener når de taler om Borgerservice! Den offentlige sektor bør huske, at vælgerne er landets øverste myndighed.

 

Hans Ohnemus

 

7. september 2014

Empati og politik

Det er altså nogle sjove møder!

På programmet 1. september stod politik, og hvad den BURDE handle om. Det fik vi nogle gode diskussioner ud af ved bordene, og det interessante var, at aftenen i så høj grad kom til at handle om empati. Søren sprang endda til med en lille øvelse og et godt indlæg.

I den forbindelse er det måske også værd at hæfte sig ved, at det hovedsagligt var mænd, der deltog i mødet denne aften. Vi var kun tre kvinder, hvoraf den ene stod i baren, og "alligevel" kom samtalerne til at handle om, hvordan man lytter til hinanden, bygger gode fællesskaber og mødes og taler med dem, man ikke ligner. Vi kom endda ind på, hvorvidt man kan leve helt uden fællesskaber.

Endelig bidrog det naturligvis til aftenens fællesskab, at der var skrevet en sang til lejligheden. Måske Samudviklings Herrekor er på trapperne? 😉

Kære venner, Samudvikling er bare en fornøjelse! - Og en ny politisk kultur på vej! 🙂

PS: Det ville være superfantastisk, hvis nogen med et godt kamera meldte sig som vores frivillige fotograf!