Carl Nielsen og Koranen

Til vores første møde havde Parviz taget et digt med af den persiske digter, Saadi, Det handler om, at når én del af kroppen gør ondt, så fungerer resten af kroppen ikke normalt.

Saadi anvender billedet på hele menneskeheden og siger med sit digt, at vi udgør én og samme krop, og når nogen blandt menneskene lider, så er der noget helt overordnet galt for menneskeheden.

Både Parviz og undertegnede syntes, at tanken og digtet passede meget godt på det, vi gerne vil i Samudvikling: skabe fællesskaber på tværs af de normale brudlinjer i samfundet og derigennem være med til at modvirke nogle af de sår og konflikter, som ellers springer op rundt omkring.

Der var et eller andet i det lille digt, som havde både en naivitet og sødme - samt nogle meget korte strofer - som fik mig til at tænke på "Jeg ved en lærkerede". Derfor gendigtede jeg det til Carl Nielsens kønne melodi.

Nu er det så gået op for mig, at der vist nok er en sura i Koranen, som siger noget om, at hvis en del af kroppen lider, så lider hele kroppen. Når man tænker efter, er det jo ikke så mærkeligt, hvis en persisk digter skulle have fundet inspiration i netop den tekst. Det er der sikkert nogle kloge muslimer, der kan svare på, meget gerne med henvisning til, hvilken sura det er, hvis den findes.

Hvis det virkelig er lykkedes at tage en tanke fra Koranen og sætte den til musik af Carl Nielsen, så har Samudvikling allerede lykkedes med en del af sit forehavende: at bringe forskellige dele af verdenskulturen sammen og skabe nye former for mening.

Her er i hvert fald min tekst - og kald den gerne naiv; det skal der nemlig også være plads til:

Vi mennesker er dele
af én og samme krop
ét stort organisk hele
så ens fra tå til top.

Vi kender alle smerte
og lider nogen ondt
for hele kroppen er det
en uro, der går rundt.

Men når vi mærker andre
blir menskekroppen hel
og alle kan forandre
sin egen lille del.

Empati og politik

Det er altså nogle sjove møder!

På programmet 1. september stod politik, og hvad den BURDE handle om. Det fik vi nogle gode diskussioner ud af ved bordene, og det interessante var, at aftenen i så høj grad kom til at handle om empati. Søren sprang endda til med en lille øvelse og et godt indlæg.

I den forbindelse er det måske også værd at hæfte sig ved, at det hovedsagligt var mænd, der deltog i mødet denne aften. Vi var kun tre kvinder, hvoraf den ene stod i baren, og "alligevel" kom samtalerne til at handle om, hvordan man lytter til hinanden, bygger gode fællesskaber og mødes og taler med dem, man ikke ligner. Vi kom endda ind på, hvorvidt man kan leve helt uden fællesskaber.

Endelig bidrog det naturligvis til aftenens fællesskab, at der var skrevet en sang til lejligheden. Måske Samudviklings Herrekor er på trapperne? 😉

Kære venner, Samudvikling er bare en fornøjelse! - Og en ny politisk kultur på vej! 🙂

PS: Det ville være superfantastisk, hvis nogen med et godt kamera meldte sig som vores frivillige fotograf!

Orker ikke flere tørklæder!

Er du også ved at være godt træt af tørklæder i den danske debat? Og undrer du dig over, hvorfor en hel nation kan degenerere til at tale om et stykke stof i stedet for at tage fat på de økonomiske og globale problemer, som vi er nødt til at gøre noget ved?

Der er formentlig flere forklaringer på problemet, men mindst to af dem hænger tæt sammen:

Vores politiske spektrum med Højre og Venstre er defineret af nogle kapitalforhold, som ikke længere gør sig gældende. Før var dem til Højre dem med kapitalen, mens dem til venstre kun havde deres fysiske arbejdskraft at sælge. I dag ejer arbejderne en stor del af kapitalen gennem deres pensionsfonde, og selv folk med mange penge går for en stor dels vedkommende ind for offentlig velfærd. Dvs. det politiske spektrum er i opløsning. I stedet finder folk sammen efter følelsesmæssige og psykologiske tilbøjeligheder.

Samtidig ændrer den teknologiske udvikling og globaliseringen på alt fra arbejdsmarked til kultur og migration, og vores samfundskultur, som vi kender den, er også i forandring. Det betyder, at folk leder efter pejlemærker og forklaringer på, hvorfor verden ikke længere er forudsigelig og til at regne med. I den forbindelse opstår nye behov for tryghed og fællesskab.

Siden 2001, da jeg for alvor begyndte at skrive mine bøger Baade-Og, har jeg interesseret mig for, hvordan psykologi og medfødte følelsesmæssige behov i stadig større grad er begyndt at definere det politiske spektrum i stedet for, at det var kapitalforholdene. - Og i mellemtiden er der kommet forskning, som underbygger mine tanker, og det er jo altid rart, når den slags sker! 😉

Især to forskere er kendte for at studere sammenhængen mellem psykologi og politik, den ene er Jonathan Haidt, den anden er George Lakoff.

Jeg glæder mig med andre ord til på mandag, når vi skal se nærmere på, hvordan politik er ved at udvikle sig fra at handle om økonomiske magtforhold i samfundet til at handle om, hvordan folk med forskellige følelsesmæssige behov kan skabe et godt samfund i fællesskab.

Læs mere om aftenen her: http://www.samudvikling.dk/program-2014/politik/

Jonathan Haidt

George Lakoff

Jeg bliver simpelthen så glad :-)

Fik vi reddet verden 18. august?

Nej, det gjorde vi jo nok ikke, men vi havde en fantastisk spændende og hyggelig aften.

Pelle Guldborg Hansen fortalte om det gode liv ud fra et videnskabeligt perspektiv, og det satte gang i en masse gode samtaler.

Og her kommer så min egen glæde ind: Jeg bliver ganske enkelt i så godt humør af at møde andre en hyggelig aften, hvor samtalen har noget substans, og hvor det er i orden virkelig at have noget på hjerte.

Så jeg vil faktisk vove at påstå, at Samudvikling i høj grad bidrog til det gode liv i mandags.

Første event – kan vi redde verden?

Vi skal tale om glæden og det gode liv i aften, så verdens redning er ikke direkte på programmet denne mandag.

Men måske kommer vi alligevel til at bidrage en lille bitte smule. En meget væsentlig del af Samudvikling er, at vi mødes med mennesker, vi normalt ellers ikke ville gå i byen med. Faktisk arbejder vi målrettet for, at deltagerkredsen bliver så kulturelt, etnisk, erhvervsmæssigt og religiøst bred som muligt. Ikke for at være politisk korrekte, men for at få så spændende samtaler som muligt.

Der tales så meget som integration overalt, det gider vi ikke. Vi vil meget hellere selv integrere os med folk, der kan udfordre os, og som kan give os nye perspektiver på livet og den verden, vi lever i. Personligt er jeg overbevist om, at de fælles samtaler, hvor vi mødes og skaber nye fællesskaber, er med til at gøre verden bedre. Og at “redde” den på langt sigt.

Når vi skal tale om glæden og det gode liv i aften, kommer der forhåbentlig en masse forskellige bud på, hvad dette gode liv er, og hvad man bliver glad af. Og forhåbentlig kan vi så i fællesskab komme med nogle bud på, hvordan vi som samfund skaber de fælles rammer, hvor alle disse forskellige ønsker kan udleves på samme tid. Det kan verden da også kun blive bedre af.

Se aftenens event her.

Vel mødt!