Oplæg og debat: 23. februar 2015

Kunstigt liv og fremtidens samfund

Vil nye levende og intelligente teknologier forandre, hvordan vi lever og vores samfund?

Vi vil denne aften diskutere mulige scenarier, og diskutere de mindste kunstige levende processer?

Vi starter med et oplæg på 20 minutter efterfulgt af diskussion ved bordene.

Der sluttes af med fælles debat.

Om aftenens oplægsholder:
Steen Rasmussen er professor og centerleder på Center for Fundamental Living Technology, Syddansk Universitet.

Tid: Mandag. d. 23.02. 19:00-22:00

Sted: Kafe Knud. Skindergade 21, 1159 København ‎

Steen_200x250

Se mere på: https://www.youtube.com/watch?v=hzr-OAdZeIY 

One Comment

  1. Samudvikling 2015-02-24
    Kunstigt liv og fremtiden
    Professor Steen Rasmussen, SDU, leder af Center for Fundamental Living Technology (FlinT).
    14 deltagere
    Forskerne vil gerne ud og fortælle om det, de arbejder med, derfor er Steen her i dag.

    Steen Rasmussen arbejder på et laboratorium på SDU i Odense, hvor de forsøger at skabe kunstigt liv ud fra det helt simple: – at tage naturlige ressourcer – etablere systemer og funktioner, så ting kan vokse og dele sig ud fra basis: – når man fx blander olie + vand + sæbe og lysfølsomme molekyler. Når der tilføjes mere og mere sæbe, så begynder der at ske noget af sig selv, men det er en meget barsk verden for den slags liv, fx kan det ikke tåle ilt.
    Ellers arbejder Steen med at gøre computerprocesser smarte, også kaldet kunstig intelligens. Det kan skabe stor fremdrift i det, der kaldes maskinel læring – det at maskinerne lærer af det, de gør.
    Forskellige undersøgelser viser, at 50% af alle jobs er væk om 20 år. Det er især håndens arbejde (blue collar workers), der forsvinder, fordi det bliver overtaget af robotter og edb-systemer. Det, der bliver tilbage, er åndens arbejde (white collar workers) og der bliver også en stadig mindre del af det, fordi masser af opsamlet viden også kan automatiseres. Det, der ikke forsvinder, er fx det arbejde forskere og studerende udfører.

    Steen henviste til en artikel, som han og Lene har udgivet på ”theconversation.com”: “Tomorrow’s technology will lead to sweeping changes in society – it must, for all our sakes”, og som også er på vej på dansk på videnskab.dk. Artiklen handler om, hvad teknologien er i gang med at gøre. Der er 4 hovedpunkter:
    1. Digital økonomi afløser den traditionelle økonomi
    2. Demokratiet og middelklassen er truet
    3. Vi har kun en verden
    4. Der er behov for nye narrativer

    1. Digital økonomi afløser den traditionelle økonomi
    – Der er et øget udbud af digitale tjenesteydelser og varer (global profit uden produktion, man tager bare en kopi).
    Det gør at meget få mennesker kan kontrollere flere og flere. Det har en transformerende funktion på samfundet, som ikke er demokratisk).
    – Der sker en omlægning af infrastrukturen. Hvad angår den nye digitale struktur i Danmark, så er der i Digitaliseringsstyrelsen, Folketinget, embedsværket og pressen (de, der definerer valgmulighederne) stort set ingen teknikere ansat, som reelt ved noget om teknologierne og mulighederne.
    – Det er nødvendigt at vide noget om, hvad der er afhængigt af mennesker, og hvad der ikke er. Det drejer sig også om, hvordan forskellige mennesker ser på ting (fx advokater og ingeniører, ikke kvinder og mænd).
    – Digitale interaktioner er lette at følge (egne data er ens personlige ejendom, man har ret til at blive glemt).

    2. Demokratiet og middelklassen er truet
    – Få får mere og mere, flere og flere får mindre og mindre. Kun de dygtige har en chance.
    – USA er ikke længere noget demokrati (jf Danmark er 10 år bagud dette i udviklingen), jf demokrati er ikke kun retten til at bestemme, men drejer sig lige så meget om oplysning, samtale, forståelse og tolerance.
    – Siden 1980’erne giver investeringer større afkast end arbejde (problematisk).
    – Een lille elite sidder på flæsket, pengene, magten, indflydelsen.
    – Der bliver mere og mere overvågning og kontrol. Viden er magt (viden stammer fra overvågning).
    – Default bør være, at mine data tilhører mig. Debatten kommer ikke i gang, fordi politikerne ikke vil forstå det.

    3. Vi har kun en verden
    – Den danske regering kan ikke passe på os, fordi verden er global (der er ingen grænser).
    – Arbejdspladser konkurrerer globalt, og de er kun for de dygtigste.
    – En løsning kunne være at beskatte adgangen til markedet (fx et beløb pr. kunde pr. år).
    – Internationale aftaler om ordnede arbejdsforhold (fx mellem EU og USA og andre).

    4. Der er behov for nye narrativer
    – Vores narrativer giver ikke længere mening (den nationale selvforståelse).
    – I den nuværende brogede verden: – hvordan forenes forskellige kulturer og fundamentale problemer.
    – Rød/blå politik er udjævnet, og der er ikke fundet nye ting, man kan slås om.
    – Vi må være solidariske på tværs af landegrænser. Vi må ændre beskatningssystemerne.

    Teknologier kan blive til løsninger. 3D-printere bliver til maskiner, der kan bygge sig selv. Ingeniører/teknikere skal ind i den debat, sammen med politikere og andre meningsdannere, og være med til at kridte banen op.

    Der er en grundlæggende uvidenhed i embedsapparatet, som er kommet efter fordømmelsen af smagsdommeriet, der gør at kompetencer bliver underkendt.

    Hvorfor Steen gør dette: – af nysgerrighed:
    For at forstå, hvad liv er, – de skabende kræfter i naturen.
    For at forstå ting, skal man kunne lave dem. Lave levende ting ud af helt forskellige materialer, så ting kan reparere sig selv, forurening kan fjerne sig selv. På lang sigt: – skabe ting, der er smartere end os.
    Det er naivt at tro, at mennesket er kronen på skaberværket.
    – så hvad er det næste udviklingstrin efter mennesket. Hvor kan det udvikle sig hen?

    Menneskehedens kulmination, hvornår? – den naturlige selvregulering af bestanden? – er den sat ud af kraft?
    Hvor lang tid kan mennesket tåle al den (stadig hastigere) udvikling?
    Der er masser af uvidenhed i samfundet. Folk går i selvsving over ingenting, fx på Facebook.

    Der er ingen kohærens/sammenhængskraft i befolkningen.
    Det må ikke være dumheden, der styrer, – sådan er det i dag.
    Der er masser af kompetencer, som ikke kommer på banen.

    Steen er bange for, hvad der kan ske med den nye BINC-teknologi (Bio-Information-Nano-Cognitive-), når droner får magt til at dræbe, når dronerne selv kan trække på aftrækkeren.
    Vi skal ikke (foreløbig) være bange for mikrobiologi/kunstigt liv, fordi det ingen effekt har, fordi det er meget svært.
    Det er langt lettere (for terrorister) at anvende dræber-vira o.l. og elektronisk krigsførelse.

    Hvordan finder vi et nyt grundlag for fremtidens samfund?
    Med en personal fabricator (3D-printer) kan vi demokratisere den materielle produktion. Vi kan genbruge de fleste råmaterialer. Vi kan tage luften ud af de store producenter. Vi kan gå imod copyright og patenter.

    Vi har ikke en balance mellem socialitet, økonomi, teknologi og etik. Videnskaben kan bruges til både det bedste og det værste, tænk på atom-energien. Vi skal finde narrativer/fortællinger, som også inddrager teknologispørgsmål. Vi skal samle tanker, som samfundet kan bygge på.

    Danmark er et mærkeligt land, hvor der er knivskarpe, vandtætte skotter mellem de humanistiske/sociale fag og de tekniske fag. Det skyldes måske skoleopdelingen allerede fra 10. klasse (gymnasium, handelsskole, teknisk skole), hvor der ingen opsplitning er i forskellige skoler i andre lande.
    Indtil 2. verdenskrig var befolkningen generelt teknologi-optimistisk, havde en tro på teknikkens lyksaligheder. Siden da har der været megen frygt og teknologiangst (jf. maskinstormere – nogle kan ikke længere følge med udviklingen).

    Der er ingen drømme i dag, fordi folk sidder på hver deres snævre område, og de kan ikke (har ikke lært at) tænke på tværs af fag. De har ikke lært at se det hele ovenfra. Der er behov for et meget mere tværfagligt skolesystem og muligheder for at kombinere fx naturvidenskab og pædagogikum, humanisme og teknologi.

    Der er behov for nye mentale byggestene, der gør ting mulige. Som nye eksportvarer kunne tænkes:
    – en digital demokratisk infrastruktur
    – et personal fabricator system

    Tak for en god og inspirerende aften.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *