Carl Nielsen og Koranen

Til vores første møde havde Parviz taget et digt med af den persiske digter, Saadi, Det handler om, at når én del af kroppen gør ondt, så fungerer resten af kroppen ikke normalt.

Saadi anvender billedet på hele menneskeheden og siger med sit digt, at vi udgør én og samme krop, og når nogen blandt menneskene lider, så er der noget helt overordnet galt for menneskeheden.

Både Parviz og undertegnede syntes, at tanken og digtet passede meget godt på det, vi gerne vil i Samudvikling: skabe fællesskaber på tværs af de normale brudlinjer i samfundet og derigennem være med til at modvirke nogle af de sår og konflikter, som ellers springer op rundt omkring.

Der var et eller andet i det lille digt, som havde både en naivitet og sødme - samt nogle meget korte strofer - som fik mig til at tænke på "Jeg ved en lærkerede". Derfor gendigtede jeg det til Carl Nielsens kønne melodi.

Nu er det så gået op for mig, at der vist nok er en sura i Koranen, som siger noget om, at hvis en del af kroppen lider, så lider hele kroppen. Når man tænker efter, er det jo ikke så mærkeligt, hvis en persisk digter skulle have fundet inspiration i netop den tekst. Det er der sikkert nogle kloge muslimer, der kan svare på, meget gerne med henvisning til, hvilken sura det er, hvis den findes.

Hvis det virkelig er lykkedes at tage en tanke fra Koranen og sætte den til musik af Carl Nielsen, så har Samudvikling allerede lykkedes med en del af sit forehavende: at bringe forskellige dele af verdenskulturen sammen og skabe nye former for mening.

Her er i hvert fald min tekst - og kald den gerne naiv; det skal der nemlig også være plads til:

Vi mennesker er dele
af én og samme krop
ét stort organisk hele
så ens fra tå til top.

Vi kender alle smerte
og lider nogen ondt
for hele kroppen er det
en uro, der går rundt.

Men når vi mærker andre
blir menskekroppen hel
og alle kan forandre
sin egen lille del.

Posted in Uncategorized.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *