Lockout

Lockout er, ifølge ”Gyldendal, Den Store Danske” et kollektivt kampskridt fra arbejdsgiverside som led i en arbejdskonflikt – et modtræk til strejke. Ved en lockout udelukkes de ansatte fra at arbejde og berøves dermed arbejdsindkomst, indtil parterne enes om en løsning på en opstået konflikt. Lockout etableres hyppigst af virksomheder, som er sluttet sammen i arbejdsgiverforeninger, men enkeltvirksomheder kan også etablere lockout. Fra industrialiseringens fremvækst i anden halvdel af 1800 tallet og langt op i 1900 tallet forekom et betydeligt antal arbejdskonflikter i Danmark, af hvilke et ikke ringe antal var lockouter, fx storkonflikten, der ledte til Septemberforliget i 1899, samt lockouterne i 1911, 1921, 1922, 1925 og 1936. Efter anden verdenskrig er brugen af lockout blevet mere sjælden, fordi lockouter såvel som strejker er overenskomststridige, så længe en kollektiv overenskomst løber, som følge af bestemmelserne i Hovedaftalen § 2 om fredspligt, dels fordi organisationernes styrke gør, at storkonflikter let kan få en stærkt negativ samfundsøkonomisk effekt.     ”forkortet reformuleret gengivelse”

Lockout er et magtmiddel som fortrinsvis er blevet anvendt for at løse arbejdskonflikter indenfor erhvervslivet. En lockout har alvorlige konsekvenser for ansatte og arbejdsgivere. De ansatte taber arbejde og lønindtægt mens arbejdsgiverne taber kunder, ordre og indtjening. Lockout kan dog anses for at være en hensigtsmæssig konfliktløsnings for erhvervslivet, da den har alvorlige konsekvenser for begge parter.

I de senere år er Lockout også blevet anvendt af offentlige arbejdsgivere og dette giver anledning til at spørge om dette kampmiddel er legalt i en demokratisk retsstat. Lockout af lærerne i 2013 havde negative konsekvenser for lærere, børn, forældre og samfundet som helhed, men medførte umiddelbart kun besparelser for KL (Kommunernes Landsforening). Hvis denne lockout på længere sigt ville have medført negative økonomiske konsekvenser for KL, så må man gå ud fra at disse ville blive udlignet fra statens side, da man må antage, at regeringen var primus motor i denne konflikt. De samme overvejelser gælder for den tidligere lockouttrussel overfor sygeplejersker.

Det giver anledning til undren, at ingen af landets dygtige jurister hidtil har beskæftiget sig med denne problemstilling.

 

Hans Ohnemus

 

Posted in Samudvikling / Samutveckling and tagged .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *