2009-01-19: Religion og intelligens – hvad har Helmuth Nyborg gang i?

Man. 19. jan. 2009, 19:00
Sted: Vartov, Farvergade 27, København
Helmuth Nyborg sætter med jævne mellemrum den danske presse i kog, når han kommer med sine kontroversielle forskningsresultater om intelligens, etnicitet og religion. Men er der hold i sagerne? Og hvis han har styr på fakta, hvad er så de etiske konsekvenser af hans forskning?

Helmuth Nyborgs seneste forskning undersøger sammenhængen mellem, hvor dogmatiske de enkelte religioner er, og hvor intelligente tilhængere de har. Konklusionen er tydelig: De mest dogmatiske religioner har også de mindst intelligente tilhængere.

Hvis vi tillader os selv at være politisk ukorrekte og stille spørgsmålet på spidsen, hvad er så konsekvensen af, at de religiøse grupper, der bekæmper oplysning og videnskab mest, også er de grupper, der får flest børn? Kan kloden bære en demografisk udvikling, hvor undervisning og bekæmpelse af overtro udmanøvreres af modstanden mod kondomer?

Vi forventer en spændende aften!
Det er mandag den 19. januar klokken 19.00 i Vartov, Farvergade 27 – ved Rådhuspladsen.
Medlemmer har gratis adgang, gæster 50,- kr., studerende og pensionister 20,- kr.
Kaffe og te kan købes i pausen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *