2010-10-26: DJØF’erne og magten (aflyst!)

Tir. 26. okt. 2010, 18.30-21.00
Sted: Tranquebar Rejseboghandel, Borgergade 14
Arrangementet er aflyst pga. sygdom.
Danmarks Jurist- og Økonomforbund har over 70.000 medlemmer, og de bliver ofte beskyldt for at “DJØFicere” politik og hele den demokratiske debat. Blandt andet er der uforholdsmæssigt mange af dem blandt Folketingets medlemmer.Jurister og økonomer har naturligvis en masse faglige forudsætninger for at forstå samfundsforhold, som mange andre borgere ikke har. Derfor kommer de nemt til at fylde vildt meget i det politiske landskab og definerer sprogbrugen og hvilke emner, der er politisk væsentlige.Pia Gjellerup, der tidligere har været justitsminister, erhvervsminister og finansminister, er i dag politisk chef i DJØF. Hun synes, at kritikken af djøferne er forfejlet og dermed farlig for vurderingen af demokratiet. Det vil vi gerne have hende til at uddybe, og vi er også nysgerrige efter at finde ud af, om DJØF har noget at tilbyde alle de medborgere, der ikke har djøfernes forudsætninger for at forstå, hvad djøferne siger.

Vel mødt til en spændende samtale mellem Pia Gjellerup og Lene Andersen tirsdag den 26. oktober klokken 18.30 i Rejseboghandlen Tranquebar, Borgergade 14. Entré kr. 25,-

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *